Hospitality-guidelines klar til brug

22.6.2020
Photo: VisitSydsjælland-Møn

I begyndelsen af juni etablerede Destination SydkystDanmark en hygiejne-hotline. Nu følger et sæt konkrete guidelines for en sikker genåbning af restauranter og overnatningssteder efter corona.

For at sikre en sund og sikker adfærd i forbindelse med genåbningen efter corona, er der udviklet et sæt nye guidelines, der er skræddersyet til restauranter og overnatningssteder. De nye retningslinjer er udarbejdet i samarbejde med Telling & Nesager, Skandinaviens førende konsulenthus inden for hospitality management.

Destination SydkystDanmarks Hospitality Guidelines er et tillæg til sundhedsmyndighedernes retningslinjer og anbefalinger, og kommer med konkrete råd og vejledninger til, hvordan man f.eks. tilrettelægger gæste-check-in på overnatningsstedet, eller hvordan man kan håndtere menukort i restauranten, så de ikke bliver en smitterisiko.

Guidelines finder du online her

 

”Både som vært og som medarbejder skal man have svarene klar, hvis gæsterne spørger, hvad der konkret bliver gjort for at mindske smitterisikoen hos jer,”

”Selv om vores aktører selvfølgelig er i fuld gang med genåbningen, kan der sikkert stadig opstå spørgsmål om, hvordan man bedst muligt håndterer udfordringer og restriktioner i hverdagen efter corona. De nye guidelines er derfor et vigtigt redskab, som jeg vil opfordre alle til at bruge til at hente den nødvendige viden,” siger Heidi Larsen, netværks- og forretningsudviklingschef i Destination SydkystDanmark.

Én ting er, at man rent praktisk får indført de nye hygiejneforholdsregler, men lige så vigtigt er det, at man husker at kommunikere det til gæsterne, og at ens medarbejdere er klædt på til at håndtere gæsterne spørgsmål.

”Både som vært og som medarbejder skal man have svarene klar, hvis gæsterne spørger, hvad der konkret bliver gjort for at mindske smitterisikoen hos jer, ” siger Heidi Larsen.

”Husk også at gøre det tydeligt på hjemmeside og på de sociale medier at I efterlever myndighedernes Covid-19 retningslinjer og anbefalinger, og at man i det hele taget har 100% fokus på gæsternes sikkerhed. Det skaber tryghed for gæsten.”

Ud over de nye hygiejne-guidelines er der også etableret en gratis hotline, kan anvendes, hvis man som aktør har spørgsmål omkring corona-hygiejnen.

Send en e-mail med jeres spørgsmål til CoronaHotline@tellingnesager.com

så modtager I inden for fire timer et svar – enten pr. mail eller telefonisk. Husk derfor at opgive et telefonnummer i jeres henvendelse.